Identitetstyveri
Identitetstyveri

Identitetstyveri er, når en person ulovligt udgiver sig for at være dig, ofte for at få penge. Vær opmærksom på disse advarselstegn og tips til forebyggelse.

Identitetstyveri er, når en person bruger dine personlige oplysninger – dit navn, dit personnummer, din fødselsdato osv. – til at udgive sig for at være dig og typisk bruger disse oplysninger til at stjæle fra dig.

Her er, hvad du skal vide for at mindske risikoen for, at du bliver et mål, se advarselstegnene og hurtigt skride til handling for at minimere skaden.

Hvad er identitetstyveri?

Identitetstyveri sker, når nogen bruger dine følsomme oplysninger til at udgive sig for at være dig eller stjæle fra dig. Identitetstyve kan tømme dine bank- og investeringskonti, åbne nye kreditlinjer, få adgang til forsyningstjenester, stjæle din skatterefusion, bruge dine forsikringsoplysninger til at få medicinsk behandling eller give politiet dit navn og din adresse, hvis de bliver anholdt.

Hyppige brud på datasikkerheden betyder, at dine oplysninger måske allerede er afsløret. I denne nye virkelighed er det smart at være et skridt foran, når det kommer til at forhindre ondsindede personer i at bruge dine personlige oplysninger og ødelægge dit økonomiske liv.

Typer af identitetstyveri og advarselstegnene

Nedenfor ses hyppige måder, hvorpå din oplysninger kan udnyttes:

1. Kreditidentitetstyveri
Kreditidentitetstyveri sker, når en kriminel bruger dine personlige oplysninger, f.eks. fødselsdato og personnummer, til at ansøge om en ny kreditlinje.

Advarselstegn: Man skal holde øje med en uventet ændring i din kreditvurdering eller en konto, som du ikke genkender i dine kreditrapporter. Man kan også risikere at få meddelelser om inkasso eller en dom mod dig. Den bedste måde at forhindre det på er at fastfryse din kredit.

6. Overtagelse af en konto
Kriminelle bruger persondata til at få adgang til dine finansielle konti og ændrer derefter adgangskoder eller adresser, så du ikke længere har adgang.

Advarselstegn: En e-mail, et brev eller en sms fra dit pengeinstitut, der henviser til en handling (som f.eks. ændring af adgangskode eller e-mail) eller en transaktion, som du ikke genkender.

7. Kriminelt identitetstyveri
Kriminelt identitetstyveri opstår, når en person giver myndighederne en anden persons navn og adresse under en anholdelse eller efterforskning. Dette sker ofte med falsk identifikation, f.eks. et falsk kørekort.

Advarselstegn: Du kan blive tilbageholdt af en politibetjent af årsager, som er uklare for dig, eller blive nægtet ansættelse på grund af noget, der er fundet i et baggrundstjek.

Måder at forebygge identitetstyveri på

Vær opmærksom på phishing og spoofing

Svindlere kan få telefonopkald til at se ud som om, de kommer fra offentlige myndigheder eller virksomheder og e-mails, der ser ud til at være legitime, kan være forsøg på at stjæle dine oplysninger. Foretag selv en opringning eller send en e-mail tilbage fra en kendt enhed, f.eks. det officielle websted, i stedet for at svare på et opkald eller en e-mail. Og vær på vagt overfor vedhæftede filer – mange indeholder malware.

Begræns det, du har med dig

Bær kun den personlige identifikation, de kreditkort og debitkort, som du har brug for. Opbevar dine kort og legitimationskort, der ikke bruges ligeså ofte, et sikkert sted.

Gennemgå kreditkort- og kontoudtog regelmæssigt.

Det er vigtigt, at du regelmæssigt gennemgår dine kreditkort- og kontoudtog, fordi nogen med dit kreditkortnummer eller dine bankkontooplysninger kan foretage mindre transaktioner for at se, om de kan slippe afsted med det. Disse transaktioner kan nemt slippe igennem, uden at du eller dit pengeinstitut opdager dem. Kend dine opgørelsescyklusser, og følg op på kreditkortselskaberne og de pengeinstitutter, hvis du ikke modtager dine opgørelser til tiden.

Brug adgangskoder, og skift dem jævnligt

Når du bruger adgangskoder til dine forskellige onlinekonti, skal du bruge nogle, der ikke er lette at gætte eller finde. Undgå at bruge indlysende adgangskoder som “1234” “qwerty”, navnene på dine børn, din ægtefælle, dine kæledyr eller andre personlige oplysninger.

Makulér dokumenter med personlige oplysninger, før du smider dem ud.

At gå i skraldespanden lyder måske som en gammeldags måde at stjæle personlige oplysninger på i lyset af tilstrømningen af phishing-svindel og databrud på nettet, men kriminelle gør det stadig. Mens nogle mennesker måske leder efter værdigenstande eller møbler, er andre ude efter at stjæle dine data.

Opbevar et par måneders kreditkort- og kontoudtog, regninger fra forsyningsvirksomheder og andre dokumenter med oplysninger et sikkert sted, f.eks. i et pengeskab. Makuler resten.

Efterlad ikke et papirspor.

Efterlad aldrig kvitteringer fra hæveautomater, kreditkort eller tankstationer.

Lad aldrig dit kreditkort være ude af syne.

Er du bekymret for skimming af kreditkort? Hold altid øje med dit kort, eller hvis det ikke er muligt, så betal med kontanter.

Ignorer ikke softwareopdateringer

Hackere udnytter sikkerhedshuller i smartphone- og computerstyresystemer for at omgå firewalls og stjæle dine data.
Når en virksomhed opdager en sikkerhedsbrist i deres styresystem, udvikler de en opdatering og frigiver den til brugerne. Indtil denne opdatering er installeret, er brugernes data fortsat sårbare.

Stil spørgsmål, før du deler dine oplysninger

Vær ikke bange for at stille spørgsmål, når du bliver bedt om at oplyse personlige oplysninger som f.eks. dit personnummer eller din fødselsdato.

De følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at afgøre, om det er sikkert at dele dine oplysninger:

Spørg hvorfor virksomheden har brug for dine oplysninger, og hvad der sker, hvis du ikke deler dem.
Spørg hvordan de vil beskytte dine oplysninger, og hvem de vil dele dem med.

Bed om at gennemgå en kopi af virksomhedens privatlivspolitik. Hvis virksomheden ikke har sådan en eller giver dig en politik, som du ikke forstår, er det ikke sikkert, at du burde dele dine oplysninger med virksomheden.

Hvor meget vil du låne?

Vil du ikke give din accept? Så se vores komplette sammenligning her.

Låneeksempel: Samlet kreditbeløb 100.000 kr. Variabel debitorrente 7 %. ÅOP 7.69 %. Etb. omk. 1.000 kr. Samlet tilbagebetaling: 121.975 kr. Samlede kreditomkostninger: 21.975 kr.
Løbetid min 1 - max 15 år. ÅOP min 5,32 % - max 24,9 %.
Kirsten

Skrevet af Kirsten