Budgettering

Hvis jeg har en indkomst på f.eks. 15.000 kr. om måneden, hvordan kan jeg så betale husleje, mad, forsikringer, afbetaling af gæld og sjov uden at løbe tør for penge? Det er mange udgifter at dække med et begrænset beløb.

Svaret er at lægge et budget.

Hvad er et budget? Et budget er en plan for hver eneste krone, du har. Det kan være med til at give mere økonomisk frihed og en hverdag med meget mindre stress. Her er, hvordan du opstiller og derefter forvalter dit budget.

Forstå budgetteringsprocessen

Find ud af hvad din indkomst efter skat er: Hvis du får en almindelig lønseddel, er det nok det beløb, du modtager, men hvis du har automatiske fradrag til opsparing, skal du lægge dem til for at få et reelt billede af din indkomst og dine udgifter. Hvis du har andre former for indkomst – måske tjener du penge fra ekstra jobs ved siden af dit hovedjob – skal du trække alt det fra, der reducerer den, f.eks. skatter og forretningsudgifter.

Vælg en budgetplan: Ethvert budget skal dække alle dine faste udgifter, nogle af dine ønsker og meget vigtigt også opsparing til nødsituationer og fremtiden. Eksempler på budgetplaner omfatter kuvertsystemet og det nul-baserede budget.

Følg dine fremskridt: Registrer dine udgifter eller brug online budget- og opsparingsværktøjer.

Automatiser din opsparing: Automatiser så meget som muligt, så de penge, du har afsat til et bestemt formål, når frem til det med minimal indsats fra din side. En ansvarlighedspartner eller en online-støttegruppe kan være en hjælp, så du bliver holdt ansvarlig for valg, der ødelægger budgettet.

Øv dig i budgetstyring: Dine indtægter, udgifter og prioriteter vil ændre sig med tiden, så foretag en aktiv forvaltning af dit budget ved at gennemgå det regelmæssigt, måske en gang hvert kvartal.

Afsæt op til 50% af din indkomst til behov

Dine behov – ca. 50 % af din indkomst efter skat – bør omfatte følgende:

  • Indkøb
  • Bolig
  • Grundlæggende fornødenheder såsom el mm.
  • Transport
  • Forsikring
  • Minimumsbetaling af lån
  • Børnepasning eller andre udgifter

Hvis dine absolut nødvendige udgifter overstiger 50%, kan du blive nødt til at gå ned i “ønsker”-delen af dit budget i et stykke tid. Det er ikke verdens undergang, men du bliver nødt til at justere i dine udgifter.

Selv hvis dine faste udgifter ligger under 50%-grænsen, er det smart at tage disse faste udgifter op til revision af og til. Måske finder du et bedre mobilabonnement, en mulighed for at refinansiere dit realkreditlån eller en billigere bilforsikring. Det giver dig mere at arbejde med andre steder.

Overlad 30% af din indkomst til ønsker

Det kan være svært at adskille ønsker fra behov. Generelt er behov dog afgørende for, at du kan leve og arbejde. Typiske ønsker omfatter at tage på restauranter, gaver, rejser og underholdning.

Det er ikke altid let at træffe en beslutning. Er spabesøg et ønske eller et behov? Hvad med økologiske dagligvarer? Beslutningerne varierer fra person til person.

Hvis du er ivrig efter at komme ud af din gæld så hurtigt som muligt, kan du beslutte, at dine ønsker kan vente, indtil du har en opsparing eller har styr på din gæld. Men dit budget bør ikke være så stramt, at du aldrig kan købe noget bare for sjov.

Ethvert budget har brug for både råderum – måske har du glemt en udgift, eller en udgift var større end forventet – og nogle penge, som du har ret til at bruge, som du vil.

Dit budget er et redskab til at hjælpe dig, ikke et benspænd, der forhindrer dig i at nyde livet. Hvis der ikke er penge til sjov, er du mindre tilbøjelig til at overholde dit budget – og et godt budget er et budget, som du fast overholder.

Budgettering kan hjælpe dig med at undgå gæld og forbedre din kredit.

Når du holder dig til et budget, undgår du at bruge mere, end du tjener, og du kan undgå eller reducere din kreditkortsgæld. Hvis du har optaget et studielån under din uddannelse, vil et budget kunne hjælpe dig med at få mest muligt ud af de penge, du har lånt. Det kan også hjælpe dig med at afgøre, hvor lang tid det vil tage at tilbagebetale din gæld, og hvor meget det vil koste. Hvis du låner, vil det have en positiv indvirkning på din kreditværdighed og din økonomiske fremtid, hvis du er i stand til at betale afbetale din gæld til tiden hver måned.

Hvordan får jeg job og skole til at hænge sammen?

For nogle studerende er det en nødvendighed at arbejde, mens de studerer. For andre er det en måde at opbygge et CV på eller tjene ekstra penge til luksus. Uanset hvad årsagen er, er det vigtigt at kende fordele og ulemper ved at arbejde, mens du går i skole.

Hvis du har et job, skal du beslutte, hvor mange timer om ugen du vil kunne arbejde og stadig være i stand til at overholde kravene i skolen. At administrere et skema med begrænset fritid er en glimrende måde at forberede sig på sin fremtid på. Men husk, at du måske også bliver nødt til at tage færre timer for at få plads til din arbejdstid. Husk på, at deltidsindskrivning vil forsinke din eksamen og udskyde din mulighed for at tjene en højere indkomst.

Ved at tage ekstra timer kan du måske afslutte din uddannelse tidligere. Alternativt kan du finde ud af, at du ved at tage timer om sommeren er bedre i stand til at balancere arbejde og skole i løbet af det akademiske år. Og stadig holde dig på sporet til at blive færdiguddannet til tiden.

Godt at vide om budgetlægning, når man er færdiguddannet

Dine udgifter vil ændre sig, når du forlader skolen. Når du forlader skolen, skal du opdatere dit budget, så det omfatter din nye indkomst og dine nye leveomkostninger. Det kan være en spændende (og stressende) tid at forlade skolen. Men du skal ikke holde op med at følge og styre din økonomi.

Efterhånden som du gennemgår ændringer i dit liv, skal du konstant revurdere dine indtægter og udgifter. Dine mål vil også ændre sig. Du vil måske købe en bil, blive gift, få børn, fortsætte din uddannelse eller starte en virksomhed. Alle disse aktiviteter påvirker dit budget på en eller anden måde. Tænk på dit budget som et levende dokument. Du har mulighed for at revidere det når som helst, for at holde styr på din økonomi og nå dine mål.

Hvor meget vil du låne?

Vil du ikke give din accept? Så se vores komplette sammenligning her.

Låneeksempel: Samlet kreditbeløb 100.000 kr. Variabel debitorrente 7 %. ÅOP 7.69 %. Etb. omk. 1.000 kr. Samlet tilbagebetaling: 121.975 kr. Samlede kreditomkostninger: 21.975 kr.
Løbetid min 1 - max 15 år. ÅOP min 5,32 % - max 24,9 %.
Kirsten

Skrevet af Kirsten