Spare flere penge op på i en alder af 30 år

Uanset hvilken fase af livet du befinder dig i, vil én ting altid være den samme: Det er aldrig for sent – eller for tidligt – at spare op.

Din alder er en af mange faktorer i dit personlige økonomiske billede. At forstå, hvornår du forventer at nå visse livsfaser (f.eks. pension), er en vigtig del af din opsparing. Men du skal ikke miste modet, hvis du ikke er begyndt endnu, hvis du har brug for at sætte det på pause eller kommer bagud. Du kan altid komme tilbage på sporet igen.

I stedet for at tænke: “Hvor meget skal jeg have sparet op”, bør du tænke: “Hvor meget kunne jeg spare op” Læs videre for at se, hvor meget din opsparing i dag kan udvikle sig til.

Hvor mange penge har den gennemsnitlige 30-årige sparet op?

Hvis du rent faktisk har sparet 300.000 DKK op i en alder af 30 år, så tillykke! Du er langt foran dine jævnaldrende. Den gennemsnitlige pensionsopsparing for personer under 35 år er på 91.000 DKK. Medianen af bankkonti for denne samme aldersgruppe er 22.500 DKK, og medianen af nettoformuen (aktiver minus gæld) er 14.000 DKK.

Derudover viste undersøgelsen, at næsten halvdelen har kreditkortsgæld med en gennemsnitlig gældssaldo på 13.300 DKK.

Måder at spare flere penge op på i en alder af 30 år

Prioritér din opsparingskasse i nødsituationer.

En kriseopsparing med et beløb svarende til 3-6 måneders udgifter er afgørende for økonomisk sikkerhed, uanset hvor gammel du er. Men det har tendens til at blive vigtigere i 30’erne end i 20’erne, fordi du er mere tilbøjelig til at have børn og være boligejer.

Det kan virke modstridende at have penge stående på en opsparingskonto, der tjener mindre end 1 % i rente. Men at have disse penge let tilgængelige hjælper dig med at undgå at afvikle dine aktieinvesteringer i en krise. Hvis du plyndrer en pensionskonto før tid, resulterer det ofte i skatter og bøder, og det kan få dig til at sælge dine beholdninger med et tab.

Selvom du måske er ivrig efter at slippe af med din studielånsgæld, kommer opsparing til din nødfond i første række. Betal kun minimumsafgifterne på dine studielån, indtil du har mindst tre måneders opsparing, og fokuser derefter mere på at betale din studiegæld ned.

Overvej et 50/30/20-budget

En god måde at arbejde hen imod dine opsparingsmål på er at sætte en procentdel af din indtægt til side hver måned til disse specifikke mål. 50/30/20-reglen er en grundlæggende retningslinje for, hvor stor en del af din indkomst du skal spare op. Her er en oversigt over, hvordan du kan anvende reglen:

50%: Nødvendigheder. Brug halvdelen af din samlede indkomst til at dække dine fornødenheder. Denne kategori omfatter din husleje eller dit realkreditlån, forsyningsselskaber, dagligvarer, recepter, minimumsgæld og transportomkostninger. Hvis dine fornødenheder overstiger 50 % af din indkomst, skal du overveje at finde måder at skære ned på udgifterne eller øge din indkomst på (måske et andet job eller en sidegevinst).

30%: Fritidsudgifter. Denne kategori dækker over indkøb til ting, som du nyder, men som du ikke nødvendigvis har brug for. Fritidsudgifter kan omfatte en kombination af rejser, restaurantbesøg, gaver, fritidsaktiviteter, tøj og underholdning.

20%: Gældsbetaling og opsparing. Resten af din løn skal fordeles mellem ekstra afdrag på din gæld og regelmæssige bidrag til din opsparing. Du kan yderligere opdele opsparingen mellem din kriseopsparing, pensionskonti og særlige midler til kommende mål som f.eks. udbetaling på en bil eller et hus.

50/30/20-reglen er ikke en fast regel. Hvis din husleje udgør næsten 50 % af din indkomst, skal du ændre disse procentsatser. Selv hvis du ikke er i stand til at spare 20 % af din indkomst op, kan du vælge et mindre beløb og forpligte dig til at spare denne procentdel konsekvent op – du kan altid justere senere.

Spar mere op, efterhånden som du tjener mere.

Mange mennesker bruger deres 20’er på at leve fra løncheck til løncheck. Men hvis du allerede har fået et par meningsfulde lønforhøjelser, har du måske endelig nogle penge at investere. Efterhånden som din løn stiger, er det vigtigt at øge din opsparing – den procentdel af din løn, som du sparer op – hver gang du får en lønforhøjelse. Dine udgifter bør stige langsommere end dine indtægter. Hvis du kan forpligte dig til at begrænse inflationen i din livsstil og spare en stigende del af dine lønforhøjelser op, kan det lykkes dig at spare nok penge op til dine senere år.

Beslut dig for den alder, hvor du ønsker at gå på pension. Dette bør være både realistisk og opnåeligt. Husk på, at du måske ikke får din fulde socialsikringsydelse, afhængigt af den alder, du sigter mod at gå på pension.

Beslut dig for den livsstil, du ønsker at opretholde på pension. Hvor vil du bo, og hvad er leveomkostningerne der? Hvordan ønsker du at leve dine år efter karrieren? Hvilke former for aktiviteter vil være meningsfulde og tilfredsstillende for dig? For nogle mennesker vil det at gå på pension være at holde aktiv ferie. Andre foretrækker måske at bruge deres tid på frivilligt arbejde i deres lokalsamfund eller på at passe deres børnebørn.

Når dine forventninger til din livsstil er fastlagt, er det tid til at regne på det. Den gennemsnitlige pensionist har brug for mellem 55 % og 80 % af sin nuværende årlige indkomst for at opretholde den samme levestandard på pension.

Tips til at nå dine opsparingsmål

Mange drømmer om at tage på en stor ferie eller købe et hus, men uden en plan er det usandsynligt, at du kan spare de penge op, der er nødvendige for at nå dine mål. Her er et par måder, hvorpå du kan få din opsparing på rette spor:

Gør det automatisk

En af de bedste måder at begynde at opbygge din opsparingskonto på er ved automatisk at overføre en del af hver lønseddel til din opsparingskonto, selv om det kun er 300 kr. Hvis du får en lønforhøjelse eller betaler en gæld af, skal du holde dine leveomkostninger på samme niveau og sætte de ekstra penge ind på din opsparing.

Skær ned på dine omkostninger

Hvis du oplever, at du løber tør for penge mellem lønningerne, så søg efter måder at reducere dine udgifter på. Når du gennemgår dit budget, skal du starte med at se på dine største udgifter først, da det vil have størst effekt at reducere eller fjerne dem.

En anden god måde at bremse unødvendige udgifter på er at gennemgå dine kreditkort- og kontoudtog. Se efter, om der er en tilbagevendende omkostning, du kan annullere, en butik, du kan holde op med at handle i, eller en tjeneste, du kan undvære.

Tjen nogle ekstra penge

At skære ned på udgifterne er ikke den eneste måde at få mere plads i budgettet på. For mange mennesker kan en stigning i indkomsten skabe meget mere plads i budgettet end at skære ned på udgifterne.

Kan du få et ekstra job ved siden af dit fuldtidsjob, et nyt job eller bede om en lønforhøjelse? Kan du leje et lokale ud eller sælge gammelt udstyr eller instrumenter? Stigningen i indkomst behøver ikke at være permanent, så længe den hjælper dig med at sætte gang i din opsparing.

Begynd at spare op i dag

Hvis du er bagud med at nå disse opsparingsmål, skal du ikke kaste håndklædet i ringen ift. at spare penge.

Start med at vælge et mindre og mere realistisk mål, f.eks. ved at spare et par hundrede kroner op og derefter arbejde dig op til en måneds husleje. Du kan bruge et budget til at planlægge og kortlægge dine opsparingsfremskridt. Selv hvis du ikke kan spare meget op med det samme, vil de penge, du lægger til side, gøre dig bedre rustet til at håndtere din næste økonomiske nødsituation.

Konklusion

Vejen til den ideelle økonomiske fremtid vil være forskellig fra person til person. Hvis du føler dig helt fortabt, kan det måske være værd at tale med en finansiel rådgiver om, hvordan du kan forvalte dine penge. De vil hjælpe dig med at udarbejde en plan, der er skræddersyet til din specifikke situation.

Men hvis du er i begyndelsen af 20’erne, har du masser af tid til at nå dit 30-årige opsparingsmål. Hvis du for nylig er kommet ind i 30’erne, og du er bagud med din opsparing, skal du ikke give op. Du skal måske spare mere aggressivt op, men du kan stadig nå dine finansielle- og pensionsmål.

Kirsten

Skrevet af Kirsten