Spare op om måneden

Det er klart og tydeligt, hvorfor det er vigtigt at spare penge op. Det kan hjælpe dig med at betale for uforudselige udgifter, og sikre dig en tryg fremtid. Men det kan være svært at finde ud af, hvor meget man skal spare.

Hvor meget af din løn burde du lægge til side hver måned? Mange eksperter siger mellem 10% til 20%, men det er ikke en endegyldig regel. Så lad os dykke ned i det.

Hvorfor burde du spare op hver måned?

At arbejde sig hen mod en højere indkomst og at investere i fremtiden er nyttigt. Det du sparer op hver måned, vil sikre dig en bedre økonomisk fremtid.

Mange af os får ikke sparet op, fordi fremtiden er så langt væk. Det kan være fristende at leve i nuet og bruge hver en krone. Ud over at nyde vores ungdom, så kæmper mange med, lige netop at klare sig fra lønseddel til lønseddel.

Derfor kan de penge, du sparer op, give dig mere fleksibilitet i din hverdag. Plus, det giver dig fred og ro i sindet.

Du har også mere frihed i dine beslutninger, fordi du ikke er fast bundet til en månedlig indkomst. Og du har mulighed for at spare op til de ting, som betyder meget for dig.

Så meget burde du spare op om måneden

For mange mennesker er 50/30/20 reglen en rigtig god måde at fordele sin månedlige indkomst på. Den budgetterings regel anslår, at du skal tildele 50% af din månedlige indkomst, til alt det essentielle (som husleje, mad, el og varme), 30% til lyster og 20% til opsparing.

Hvorfor 20% er et godt mål for mange mennesker

Der er mange tommelfingerregler, der relaterer til opsparing, om det er pensionsopsparing eller nødopsparing. Men en generel konsensus er at sætte 10% til 20% af din månedlige indkomst til side til opsparing.

Hvis du ikke kan sætte 20% til side, så sæt så meget som muligt til side, med det mål om at kunne sætte 20% af din månedlige indkomst til side til pensionsopsparing og nødopsparing.

Hvor meget burde du spare op om måneden? Lad os dele det op i mål

Nødsituationer

Du skal overveje at lave en opsparing til nødsituationer, som kan dække 3-9 måneder af dine basale udgifter.
Hvordan kan du spare så stort et beløb op? Først skal du beregne dine månedlige leveomkostninger. Antag, at hvis du mister dit job, skal du give afkald på luksusydelser som f.eks. pedicure eller din store tv-pakke. Hvor meget har du brug for, for at overleve?

Del det tal i to. Kan du spare dette beløb op hver måned? Hvis det er tilfældet, kan du opbygge en nødopsparing til seks måneder inden for det næste år.

Alt andet

Lav en liste over større udgifter inden for de næste ti år, lige fra udskiftning af tagrender til bryllupsfest. (Hvis det er nemmere, kan du lave en liste over brede kategorier som “reparationer af hjemmet”, “ferier” og “bryllup”.)
Skriv dit ønskede opsparingsbeløb ned og en deadline. Del tallet med månederne der er til din deadline og se, hvor meget du skal spare om måneden. Vil du købe en bil til 50.000 med kontant betaling om fem år, så skal du spare 833 kr. op om måneden i fem år.

Når du går igennem den form for beregning, så vil du nok finde ud af, at du ikke har råd til alt på din liste over ting, du vil have råd til. Så nu har du fire muligheder:

  • Genovervej dine opsparingsmål
  • Udvid din tidshorisont
  • Skær i dine nuværende udgifter
  • Tjen mere

De fleste mennesker benytter lidt af alle fire muligheder. Du finder måske ud af, det er fint med en bil til 40.000, som kun kræver, at du sparer 666 kr. op om måneden. Du fravælger din store tv-pakke og tager et babysitterjob én aften om måneden. Og pludselig er du tilbage på sporet til at kunne købe din næste bil.

Hvordan kan jeg forøge min opsparing

Hvis du ikke lever op til dine opsparingsmål, så overvej disse strategier for at styrke din opsparing:

Automatiser dine opsparinger. Få robotterne til at spare op for dig. Det er en sikker og mindre smertefuld metode til, at konsekvent putte penge til side. Sæt en automatisk transfer op fra din lønkonto til din opsparingskonto, eller overfør din løn direkte ind på en opsparingskonto og arranger, at der automatisk bliver sendt penge fra lønsedlen til din pensionsopsparing.

Udnyt lønforhøjelser og bonusser. Hvis du får en lønforhøjelse, kan du automatisk indsætte en procentdel af lønforhøjelsen på en opsparingskonto. Hvis pengene aldrig kommer ind på din lønkonto, går du ikke glip af dem og lader dem ikke bidrage til inflationen i din livsstil. Lad os sige, at du f.eks. får en lønforhøjelse på 2% hver januar. Hvis du kan øge din opsparing med denne stigning hvert år, er det en god måde at komme op på 20% på. Anvend den samme strategi på bonusser ved årets udgang. Øremærk nogle eller alle dine feriepenge til at opfylde et finansielt mål som f.eks. at finansiere pension, ferier eller en udbetaling på et hus, eller at fylde din nødopsparing op.

Gennemgå dit budget. Ligesom du skal automatisere dine opsparingsvaner, så skal du også de-automatisere dine forbrugsvaner. Gennemgå faste månedlige udgifter, som f.eks. streaming abonnementer, typiske køb og huslige omkostninger, så du kan få et overblik over, hvor du kan spare penge.

Hvor skal du fokusere din opsparing?

Forskellige opsparingsmål kan passe til forskellige opsparingskonti. Langsigtet opsparing (5-10+ år) er typisk mest fordelagtig for dig på investerings- og pensionskonti. Kortsigtet opsparing (0-5 år) er måske bedre egnet til opsparingskonti. Strategisk planlægning af dine opsparingsmål kan hjælpe dig med at maksimere dine investeringer og undgå renter.

Indlånskonto: Det er ikke alle indlånskonti, der giver vækstmuligheder. Disse konti bruges til dagligdags indkøb som husleje, Wi-Fi og dagligvarer.

Opsparingskonto: Opsparingskonti er rentebærende og bruges ofte til kortsigtede opsparingsmål. Disse konti er let tilgængelige i tilfælde af en nødsituation og hjælper med at få de penge, som ikke bliver brugt til at vokse.

Milepæle

Når du planlægger din økonomiske fremtid, kan alder være en form for milepæl på vejen til økonomisk frihed – noget, der er forskelligt for hver enkelt person. Disse milepæle kan være med til at minde dig om, hvorfor du sparer op, og visualisere, hvordan dagens opsparing kan se ud senere hen. Og husk, at du aldrig er for ung eller for gammel til at spare op til de mål, der betyder noget for dig.

Hvor meget vil du låne?

Vil du ikke give din accept? Så se vores komplette sammenligning her.

Låneeksempel: Samlet kreditbeløb 100.000 kr. Variabel debitorrente 7 %. ÅOP 7.69 %. Etb. omk. 1.000 kr. Samlet tilbagebetaling: 121.975 kr. Samlede kreditomkostninger: 21.975 kr.
Løbetid min 1 - max 15 år. ÅOP min 5,32 % - max 24,9 %.
Kirsten

Skrevet af Kirsten